AS Klubmesterskab i Orientering 2 MAJ 2026
Vejret magede sig således, at bøgen netop var sprunget ud, og skoven dermed stod i sit flotteste skrud som værdig ramme om mesterskabet. Eftersom løvspringet fortsatte hele dagen, må de senere startende nødvendigvis have haft en marginalt større udfordring i form af en mindre overskuelig skov. Hvilken indflydelse dette havde på resultaterne, vil jeg trygt overlade til konspirationsteoretikere at vurdere. Det er givetvis et taknemmeligt og originalt emne, idet jeg ikke kan erindre at have læst om tidligere analyser af dette problem.