Akademisk Skytteforening
København


 
Nyheder - Høje Sandbjerg

FORSIDE
FORENINGEN
SKYDNING
GYMNASTIK
FELTSPORT
HJEMMEVÆRN
KONTAKT
 NYHEDER
OVERSIGT
 
 

Læs om tidligere begivenheder og aktiviteter mv. i  BLADENE
xx



 


 
AS 150 års jubilæumsfest - 2. april 2011
     Se billederne i FOTOGALLERI
     Læs referatet i
BLADET nr. 2-2011 Tillæg

 

 

Kamp mod borebiller
Professionel sprøjtning i barak 4

En svøbe i gamle bygninger med bærende konstruktion af træ, er borebiller. Ganske langsomt æder de sig gennem stolper og spær. Vore ældste barakker 1 og 4 har længe været angrebet og billerne er bekæmpet på bedste vis af den afgående sandbjerginspektør. Men som en af sine sidste handlinger har han iværksat professionel hjælp til sprøjtning imod billerne. Det arbejde er nu gennemført. På billedet, man ser de ventiler i stolperne, som bekæmpelsesmidlet er sprøjtet ind gennem. De vil ved næste maling blive røde igen. Nu må vi så blot håbe, at billerne lider en frygtelig død og forsvinder for lang tid.


Forårsklargøring

Sandbjergfamilien
mødes den 9. april
 
 

Høje Sandbjerg lejren er vinterlukket og sover sin Tornerosesøvn. Kun rådyr og ræve har deres faste gang på grunden, mens man ind i mellem kan møde længselsfuld vandrer, som spejder efter foråret. Men i weekenden den 26.-27. marts vil vi atter åbne lejren, lukke op for vandet og kontrollere, at alt er som det skal være.

Forårssol over nøgne træer - - - og frosne søer.

Og så lørdag den. 9 april en det planen, at Sandbjergfamilien, dvs. inspektør, assistenter og alle sandbjergere, mødes til Forårsklargøring, svarende til de tidligere rydningsweekends. Det overordnede program er

0900  Samling i D-messen til en dram og en kop kaffe

1300  Frokost sammesteds, efterfulgt af drøftelse af planer for lejren

De opgaver, vi skønner højst prioriteret, vil blive udbudt pr. e-mail til Sandbjergfamilien i dagene efter åbningen, hvorefter den enkelte kan byde ind hvad han måtte have lyst til. Man er altid velkommen til blot at møde op, men må så vælge blandt de opgaver, der er tilbage.

Frokosten bliver spisning af egne medbragte madpakker, mens inspektionen vil være vært ved drikkevarerne.

Vi i Sandbjergfamilien er de medlemmer, som interesserer sig mest for lejren, og det er derfor naturligt, at det er i dette forum planer for lejren vedligeholdelse og fremtid forelægges til drøftelse. Der vil desuden være lejlighed til at træffe aftaler mellem den enkelte assistent og sandbjerger.

Har du lyst til at blive Sandbjerger, men endnu ikke meldt dig, så kontakt Sandbjerginspektøren.

 

 


Nogle af nyhederne bliver - når de ikke længere er aktuelle - gemt under Gamle nyheder

Hvis du ønsker at modtage meddelelse på mail, når hjemmesiden opdateres eller når der er nye nyheder,
bedes dette meddelt til
KONTORET