|
|
||
|
|
|
FORSIDE FORENINGEN SKYDNING GYMNASTIK FELTSPORT HJEMMEVÆRN KONTAKT NYHEDER OVERSIGT |
|
Terrænskydning er anderledes baneskydning, ikke mindst fordi det foregår ude i naturen, oftest i militære øvelses/skydeterræner, så skydningen kan afvikles sikkert. Der kan skydes med alle kalibre på både gevær og pistol. Internt i foreningen bliver der også konkurreret, bl.a. afholder vi selv 3-4 stykker på Høje Sandbjerg hvert år. Der er således mulighed for at vinde pokaler og terrænnåle, som bliver uddelt på den årlige præmiefest på Høje Sandbjerg. Der afholdes mange skydninger/stævner landet over, hvor man skyder i klasser, så man konkurrerer med skytter på ens eget niveau og med samme kaliber, så er der allerede fra starten en mulighed for at vinde præmier. En konkurrence består normalt af flere skydninger. Skytterne bliver først holdsat (oftest 5 på hvert hold og med skytter fra samme forening), og derefter går man fra skydning til skydning. Skydningerne bliver ledet af banekommandører, som holder styr på sikkerheden, og markerer og noterer resultater. Skydningerne er forskellige med hensyn til terræntype, skydestilling, skydetid og skivernes antal, form og afstand. På gevær er især afstanden er afgørende, da en stor del af udfordringen går ud på at vurdere vinden og afstanden til skiverne korrekt. Er man ikke stærk i afstandsbedømmelse og rutineret nok til at gennemskue vindens påvirkning, kan man nok få et tip til justering af sigtemidlerne fra en af de mere erfarne skytter. På pistol er skydetiden ofte afgørende. På nogle skydninger har man f.eks. 12 sekunder til 5 skiver, mens man på andre har f.eks. 8 sekunder til 3 skiver. Afstandene til skiverne varierer også her, så man på samme skydning kan opleve at skulle skyde på skiver, der er under 10 meter og andre, der er over 50 meter væk. Terrænskydninger er meget hyggelige, da man oftest organiserer fælles transport til og fra skydeterrænet, og da man også går sammen på samme hold, er der god mulighed for at hyggesnakke mellem standpladserne. Foreningen kan stille geværer og pistoler til rådighed, og – hvis det er aftalt på forhånd – kan ammunition købes. Priserne varierer med kvalitet og kaliber, men gevær fås fra ca. 3 kr. per skud, og cal .22 ammunition kan købes for 20 kr. for 50 skud. Geværterrænskydning stiller ikke helt så store krav til udstyret som baneskydningen. En skydejakke (kan sagtens være en gammel havejakke, men kan også være en baneskydejakke), et par bukser der kan tåle at blive beskidte og et par gode støvler, så er man klar. I pistolterrænskydning skal man bare have et par gode støvler – da man går i terrænet – nogle bukser og en jakke, der kan tåle at blive beskidt, samt et par ørepropper, og så er man klar.
Høreværn kan – hvis det er aftalt – lånes af foreningen, men mange
fortrækker at købe et selv, da det er en overskuelig udgift (fra ca. 150
kr.). |
|
||
|
|
|||
![]() Pistolterrænskydning på Bjerget med
skiveopstilling fra ca. 15 til 50 m. over søen |
|||
|
Terræn- skydning pistol |
![]() |
||
|
|
|||