Akademisk Skytteforening
København
 

Nedenstående er et meget kort resumé af historien - læs mere i historiebøgerne under
                         AS 1861-2011 - udgivet i anledning af foreningens 150 års jubilæum
                         AS-P7 1920-2010 - udgivet i anledning af 90 års konkurrencer
Bøgerne kan købes - se KØB og SALG
 

Akademisk Skytteforening (AS) blev stiftet den 4. april 1861 med det udtrykkelige formål at opøve unge akademikere i riffelskydning, således at de kunne gøre bedre fyldest, når de aftjente deres værnepligt.

Akademiske skytter ca. 1890

Skyttebevægelsen var kommet til Danmark og fik en meget stor tilslutning. Akademisk Skytteforening er tilknyttet De Danske Skytteforeninger (DDS), som ligeledes kan føre sin oprindelse tilbage til 1861. 

Tabet af Slesvig og kampen for danskheden i Sønderjylland efter 1864 kom til at betyde umådeligt meget for de folkelige bevægelser. Der var hos mange en følelse af, at det på ny kunne komme til kamp, ikke alene i Sønderjylland, men om Danmarks eksistens som selvstændig nation. 

Det var på denne baggrund, at Akademisk Skyttekorps den 9. maj 1866 blev dannet som en sektion af Akademisk Skytteforening. Riffelskydning alene var ikke nok; også anden legemlig og militær uddannelse havde på det tidspunkt stor interesse i samfundet og blandt de studerende. 

Korpsets aner går tilbage til den 3. februar 1658, hvor Københavns studenter blev organiseret i et studenterkorps. Siden indgik studenterkorpset sammen med en række borgerlige korps i Københavns Borgervæbning. Denne form for korps blev ophævet ved kongelig resolution af 4. juni 1864, da Borgerkorps ikke var foreneligt med den almindelige værnepligt. 

Akademisk Skyttekorps blev det første og det største i en række frivillige korps, som dannedes i tiden fra 1866 til 1914. I denne periode var Akademisk Skytteforening og Akademisk Skyttekorps drivkraften i oprettelsen af de andre korps, og den årlige langtur, hvor der blev foretaget demonstrationsskydninger med rifler og – fra 1907 – med rekylgevær, vakte opsigt.

Skyttebataljonen 13. december 1914

Det var agitationer for rekylkorpsene, der for alvor satte gang i oprettelsen af frivillige korps. Dette, samt at hærloven af 1909 opfordrede til dannelse af frivillige korps bevæbnet med rekylgeværer, gjorde, at der i 1914 var et rekylkorps i så godt som alle danske amter. 

Da sikringsstyrken skulle indkaldes i august 1914, stillede Akademisk Skyttekorps en fuld bataljon, formeret i en fodfolks- og en cyklistafdeling. Korpset blev indsat forskellige steder på Københavns Befæstnings nordfront, hvor de bl.a. deltog i opførelsen af store feltbefæstnings-arbejder. Korpset leverede endvidere et antal rekylgeværinstruktører til hærens fodfolk, som i 1914 også blev udrustet med rekylgeværer. 

Under 1. verdenskrig fik Akademisk Skyttekorps, der betragtedes som et elitekorps, som de første stålhjelme samt en panservogn.
 

Det siger sig selv, at Akademisk Skytteforening – med den historie – har en lang række både saglige og usaglige traditioner, som vi dels plejer og hæger om, dels søger at udvikle tidssvarende.

Gule ærter før en generalforsamling.
Et par år spiste vi forloren skildpadde,
men folkets røst kaldte de gule ærter tilbage.

Når AS – som oftest i forbindelse med sportslige eller saglige arrangementer – fortsætter dagen med mere selskabelige, festlige, sociale aktiviteter, vil man opleve et lystigt lag, hvor gamle dyder lever side om side med moderne.

Frokost i lejrgaden efter en konkurrence

Vores sangbog er altid fast inventar, og mange af de gamle kendte sange bliver sunget igen og igen, snapseritualet bliver afprøvet som supplement til den som oftest medbragte madpakke, de traditionelle absolut nødvendige taler bliver holdt og de mere eller mindre velfortjente hædersbevisninger overrakt.

På ”Toppen” efter et arrangement

Mange af vore aktiviteter foregår på Høje Sandbjerg, og det er en næsten fast tradition, at dagen afsluttes med en tur til ”Toppen”, hvorfra vi – uanset om det er sol eller tåge – nyder udsigten over Øresund mod Sverige. 

Det er faktisk lidt vanskeligt at beskrive.
Det skal opleves.

Der er virkeligt tale om lystigt lag, men det er værd at bemærke, at uanset, hvor lystigt en dag måtte udvikle sig, glemmer vi aldrig alvoren, og til sidst rejser vi os altid og synger ”Fanesangen”, som blev skrevet af en gammel AS-skytte. Fanesangen blev sunget 1. gang, da AS fik overrakt sin fane i 1867.

Fanesangens 1. vers i Carl Ploug's originalmanuskript

 

AS uglen indtil 1929

AS uglen fra 1930

 

Fanen fra 1867                    Banneret

Vi har nogle mærkedage og minder, som vi holder i hævd.

F.eks. har AS hvert år siden 1919 - den 11. februar  ophængt krans i Kongeporten på Christiansborg  ved mindetavlen for Stormen på København i 1659. Vi sluttede normalt af med en lille sammenkomst et sted i nærheden.
I 2009 - ved 350 års jubilæet - afholdtes en særlig højtidelighed med deltagelse af mange gæster og foreninger. Der var efterfølgende en større reception i Kanonhallen på Tøjhusmuseet.
Se BLAD 1-2009 og i  FOTOGALLERI

Efter dette jubilæum har AS dog besluttet, at kranseophængning nu kun vil ske hvert 10. år.

Historiebøger

AS har udgivet en række historiebøger, hvor du kan finde yderligere oplysninger om vores spændende baggrund.

Hvordan disse købes: Se KØB og SALG

Panservognen,
et af de mere
specielle indslag
i AS’s historie

Et af højdepunkterne i korpsets historie var deltagelsen i afstemningen om Sønderjylland i 1920, hvor AS stillede en række sprogkyndige adjudanter til rådighed for de allierede, samt deltagelsen i indmarchen i Sønderjylland, hvor AS som hædersbevisning fik æresvagten på Dybbøl Skanse. 

Da de frivillige korps blev nedlagt ved lov i 1937, gled korpset naturligt over i en civil afdeling under Akademisk Skytteforening – Terrainsports-afdelingen.

På foreningens grund på Toppen af Høje Sandbjerg er der rejst en mindesten for afde-lingens stifter kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup.
Læs mere    om ham og mindestenen.

Det var fra denne afdeling, at modstandsarbejdet efter besættelsen den 9. april 1940 organiseredes. Så tidligt som den 16. april 1940 påbegyndtes arbejdet med at organisere en illegal kampstyrke, som i løbet af 2. verdenskrig voksede sig til den såkaldte Christiansborg-bataljon, der den 5. maj 1945 med ca. 425 efter omstændighederne ganske veluddannede og velbevæbnede mand rykkede ind og sikrede befrielsesregeringen.

Akademiske skytter på Christiansborg 5. maj 1945

I lang tid var det Hjemmeværnskompagni 6301 – som var foreningsmæssigt associeret Akademisk Skytteforening – og som videreførte en række af korpsets traditioner. Kompagniet, blev imidlertid nedlagt ved Hjemmeværnets reorganisering i 2006, hvorefter foreningen oprettede en hjemmeværnssektion, som henvender sig til alt hjemmeværnspersonel.

Akademisk Skytteforening fortsatte efter krigen arbejdet i ”civile” sektioner, hvis navne og aktiviteter gradvist er udviklet i takt med udviklingen i samfundet, bl.a. skyde-, idræts-, gymnastik- og orienteringssektioner. 

Gennem årene har Akademisk Skytteforening og dens medlemmer markeret sig positivt udadtil bl.a. med formandskab for DDSG&I og aktiv medvirken i mange andre organisationer.

AS har i mange år haft status som amtsforening under De Danske Skytteforeninger. Oprindeligt var der i Københavnsområdet 8-9 amtsfor-eninger, som gradvist blev slået sammen til fem. På AS’s initiativ blev tre af disse - pr. 1. juli 2005 - også slået sammen til én større Københavnsk amtsforening – StorKøbenhavn-ske Skytteforeninger (SKS), hvor AS besatte formandsposten. Den fik dog kort levetid, efter at DDS i 2007 besluttede en større sammenlægningsrunde, som resulterede i, at der i København nu kun er én amtsforening - DDS Storkøbenhavn (DDSS). AS er fortsat aktiv, og har - indtil nu - også besat formandsposten her.

Se udviklingen siden 2002 på
             ORGANISATIONSSKEMAER

Under AKADEMISK SKYTTEFORENING I DAG
kan du læse om foreningens nuværende virksomhed.

Hvis du ønsker at modtage meddelelse på mail, når hjemmesiden opdateres eller når der er nye nyheder,
bedes dette meddelt til KONTORET